Livsparat

Livsparathed er en forudsætning for uddannelsesparathed

Vi må gøre plads til det faglige OG det personlige i skolen.

I 7. - 10. klasse, på efterskoler, erhvervsskoler, produktionsskoler m.m. består de unges hverdag af masser af fag-faglig undervisning, der skal klæde dem på til videre uddannelse.

Men hverdagen består i høj grad også af deres personlige overvejelser om hvem de er, deres indbyrdes relationer, deres tanker om at være god nok og dygtig nok, deres motivation og meget andet. En voksende gruppe af unge kommer i dag i berøring med angst, stress, ensomhed eller andre mentale udfordringer hvilket har stor indflydelse på deres skoleliv. Og det har stor betydning, at de er omgivet af relationskompetente lærere.

Undervisere oplever i stigende grad, at de unges personlige udfordringer og overvejelser optager dem i sådan et omfang, at det for nogle fjerner deres motivation og fokus fra undervisningen, mens det for andre fjerner deres fokus på eget velbefindende og på at kunne mærke sig selv. 

De unges uddannelsesparathed måles nu allerede i 8. klasse og ca. 28 % af eleverne erklæres ikke uddannelsesparate. Ofte vejer de personlige udviklingsfaktorer for denne gruppe tungere end de faglige mangler - og alligevel er det de faglige mangler der efter målingen fokuseres på.

Alt dette indikerer, at vi udover det fagfaglige fokus også må have fokus på elevernes alsidige og personlige udvikling hvis vi vil sikre dannelsen af hele, livsduelige unge, der har mod på og styrke til at gå videre i uddannelsessystemet. Med relationskompetente lærere der ser eleverne ud fra et ressourcesyn i stedet for et mangelsyn, når vi længst.

Livsparat er et forskningsbaseret program bestående af konkret undervisningsmateriale samt kursus moduler til lærere/pædagoger.

I bygger selv jeres skræddersyede kursus op af de moduler der passer bedst til netop jeres behov, og vi sætter ind lige dér hvor det giver mest mening: med kompetenceudvikling af dig og dine kollegaer. Med fokus på styrker og relationer. Det er nemlig ikke de dyre materiale pakker og konsulenttimer der sikrer effekten af skoleindsatser - det er lærerne og pædagogerne!

Livsparat materialet kickstarter de unges evne til sund selvrefleksion og selvevaluering samt øger deres tro på egne styrker, evner og muligheder i verden. Gennem målrettet undervisning der strækker sig over en længere periode og med fokus på læringsprocessen, sikrer vi en varig effekt og transfer.

​​Undervisningen kan foregå i særskilte fagtimer, som en del af den understøttende undervisning, som temadage/temauge indhold, som blokundervisning m.m. 

Hvad er Livsparat?

Livsparat er bygget op omkring 6 centrale temaer som forskning viser har stor betydning for unges livsparathed, læring og motivation.

​I programmet arbejder vi ud fra et ressourceorienteret unge syn med fokus på de unges personlige styrker. Vi bygger så at sige videre på det der fungerer og forholder os samtidigt til at kunne navigere mellem det positive og det negative som livet også indeholder. Vi arbejder ud fra den enkelte unges styrker, finder veje til at balancere styrkerne og arbejder med de unges udviklingsstyrker for at øge livsparatheden.

Måden vi giver og modtager feedback er også af stor betydning. Fokuserer vi udelukkende på det færdige resultat tager vi væk fra den læring der ligger i selve læringsprocessen.​ I Livsparat arbejder vi derfor i praksis med teorien om precesorienteret feedback og det udvidende mindset (growth) kontra det faste mindset(fixed).

​Fra forskning ved vi, at evnen til at agere selvevaluerende og til at indgå i selvrefleksive processer er uundværlige evner i forhold til udvikling, læring og motivation. Tema 1 Tema 2 danner dermed et solidt teoretisk og praktisk grundlag der optimerer betingelserne for den unges udvikling med udgangspunkt i de følgende temaer.

Tema 1 - Styrker

Tema 2 - Selvrefleksion og -evaluering

Tema 3 - Værdier og Valg

Tema 4 - Ansvar og Respekt

Tema 5 - Mental Robusthed

Tema 6 - Målsætninger.

Livsparat materiale

Nyt materiale er under udarbejdelse!

I løbet af foråret 2019 vil det blive muligt at få adgang til forberedte lektioner til brug i undervisningen af Livsparat. Føjg med her på siden hvor materialet vil blive udbudt.

Livsparat programmet går hånd i hånd med eksisterende tilgange til trivsels arbejdet.

Lektionerne kan inddeles som: 

  • Ugentlig tilbagevendende undervisning, evt. som et særskilt fag
  • Indhold til tema dage og tema uger
  • Blokundervisning
  • ​Specielt udvalgte elevgrupper
  • Valgfag m.m.

Skoler, der ser fornuften i at sikre fælles ungesyn og referenceramme på hele afdelingen, anbefales at rekvirere Livsparat kurset. Vi skræddersyer kurset så det passer til netop jeres medarbejder- og elevgruppe.

Kontakt os i dag for information og booking!

Livsparat kursus

​Livsparat kurser foregår lokalt på skolen med hele lærer/pædagog teamet eller på udvalgte åbne kurser i hele landet.

Med et Livsparat kursus får I, udover teori og programmet i praksis:

  • Fælles referenceramme
  • Fælles forståelse
  • Fælles sprog

Vi lægger ud med fokus på din relationskompetence og formidlerrolle, procesorienteret feedback og det ressourceorienterede ungesyn.

Du får forståelse for HVORFOR Livsparat hører til i skolen, HVAD programmets indhold er og HVORDAN du med Livsparat kan rykke dine elever - både personligt, socialt og fagligt.

Pssst ... ​Kurset anbefales af 10 ud af 10 tidligere kursusdeltagere!

Når du melder dig til et LIVSPARAT kursus her bliver du undervist af Inge Temple, Livsparat programmets med-udvikler og trivselskonsulent. Efter hundredevis af trivsels samtaler og undervisning af unge, besluttede Inge sig for at bringe de mest virkningsfulde metoder videre ud i et større skoleperspektiv. 

Du får et kursusprogram der giver dig den teoretiske viden du har brug for og ikke mindst de didaktiske overvejelser der vil optimere din egen rolle som formidler og underviser, og klæde dig på til at undervise de unge i Livsparat.

Find på 180 sek. ud af hvad Livsparat er

Vil du vide mere?

Hvordan kommer vi igang?

Det er muligt at få tilsendt undervisningsvejledningen til gennemsyn. Udfyld kontaktformularen her på siden, send en mail til mail@livsparat.dk eller ring til Inge på tlf. 26 82 81 44.

Lad os sammen afklare jeres behov og undersøge hvordan Livsparat kan blive en del af jeres arbejde med at gøre de unge livsparate. 

Skal vi mødes?